Gå til hovedindhold

Januar 2024 Nyheder

Udgivet den 26-01-2024

2024 er godt i gang, og der sker allerede mange ting på Søby Værft. Nedenfor kan læses de seneste nyheder.

Nyt personale

Ny projektleder Martin H. Nielsen

Den 15. januar 2024 startede Martin H. Nielsen som ny projektleder i projektafdelingen på Søby Værft. Martin kommer med en solid erfaring som maskinmester, hvor han foruden erfaring fra søen også kommer med erfaring fra at have haft eget firma hvor han var leverandør til Super Yachts branchen. Martin er 37 år gammel og er lige flyttet til Ærø med sin hustru.

Ny lærling Kim Robert Henriksen

Vi har desuden været så heldig at kunne ansætte Kim Robert Henriksen som ny lærling. Kim skal nu igennem en solid oplæring i vores maskinafdeling. Søby Værft har nu 9 lærlinge ansat, hvor 2 af dem bliver færdiguddannet til august.

Vi har forsat brug for flere lærlinge, så hvis du mangler en læreplads, eller kender en som gør, så tøv ikke med at kontakte os.

Vi ser meget frem til et godt samarbejde med Martin og Kim, og ønsker dem begge hjertelig velkommen.

Nyt udstyr til Værftet

Søby Værft har anskaffet sig forbedret udstyr til at varetage vores kunders behov.

Mærke: Senneborgen 6180 HMC

Løftekapacitet: 100 mt.

Løftehøjde: 36 meter

Ny Kran

Den 20. januar ankom der en ny kran til Søby Værft. Da kranen var for stor til at kunne komme med færgerne, måtte der rekvireres en pram der kunne fragte kranen fra Vejle havn til Søby Værft. Kranens tekniske specifikationer kan ses nedenfor, og vil øge værftets løftekapaciteter betragteligt.

 

Ny slæbebåd

Søby Værft har desuden også anskaffet sig en ny brugt slæbebåd. Slæbebåden skal bringes op til Værftets høje standarder før den kan tages i brug, men derefter vil slæbebåden være tilgængelig 24/7 til at assisterer vores kunders skibe når disse skal dokkes. Slæbebåden har en trækkraft på 6 mt.

Fødselsdag på værftet

På værftet har vi pt. besøg af to skibe fra Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie nemlig ”Wega” og ”Capella”. Den 24. januar blev der fejret 20 års fødselsdag for skibet ”Capella”, hvor Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie var vært for et traktement for skibets besætning og værftets medarbejdere.

Læs mere om Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie HER

Søby Værft ønsker Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie tillykke med "Capella"

Forfatter